Kagetegninger til Meyers Bagerier

 

Tegninger kan andet og mere end fotografier ofte kan. Ved at bruge detaljerede og smukke tegninger som produktbilleder kunne Meyers Bagerier ved lanceringen af konceptet Flødekage Fredag showcase både kagernes tydelige æstetikog de enkelte ingredienser. Ingredienser, der ellers ofte ville være umulige at se.

 

Find alle kageplakaterne i shoppen

Lækkersult og flødeskummets struktur

Som reklametegninger er den vigtigste opgave at sælge dét produkt, som bliver afbilledet. Når der er tale om kager betyder dét, at tegningen skal vække lækkersulten. 

Derfor har jeg i alle tegningerne lagt vægt på at tegne strukturen og konsistensen i hver enkelt ingrediens helt tydeligt.

 

Der er forskel på en let og luftig flødeskum og en frisk og syrlig hindbærmarmelade. Og det skal kunne ses!

Pavlova

Pavlovaen er opkaldt efter den russiske ballerina Anna Pavlova, og der er da også noget yndefuldt og elegant over den bærprydede flødekage.
Bunden af marengs giver desuden et kærligt nik til balletskørtet.

Medalje

Medaljen er én af de kager, hvor det ikke udefra er til at se, at den er fyldt til den flødeskumsbesatte kant med alskens gode sager.
Ved at lade flødeskummet slynge sig om vaniljecreme og hindbærmarmelade bliver både de enkelte ingredienser og den overordnede helhed fremhævet.

GÃ¥sebryst

I Meyers udgave af det kendte og elskede gåsebryst er det grafiske element fremhævet med en trekantet solbærmousse, der giver form til resten af kagen.
Tegningen tager derfor også naturligt nok udgangspunkt i netop det grafiske udtryk, der bliver understreget af den stringete opbygning.

Jordbærtærte

Hvis der findes noget bedre end en jordbærtærte en sommerdag, så har jeg ikke fundet det endnu.
De solmodne jordbær er her det altoverskyggende fokus, og understreger præcis hvor lækker denne simple og højt elskede klassiker er.

Tivolikage

Fest og farver skal der til, når man har sådan et navn, og Tivolikagen er også både festlig og farverig.
De skarpe snit i flødeskummet, so er paceret nænsomt rundt om rabarberkompotten og flødecremen er netop én af de ting, der giver den tegnede fremstilling en ekstra dimension.

Vandbakkelse

En kompleks kage, der udefra næsten kan forveksles med en fancy bolle.

Her er der valgt en mere dynamisk opbygning, hvor tilblivelsesprocessen understreges af procespile og en nærmest kvadratisk komposition

Kartoffelkage

Oprindeligt lavet til at skulle ligne en nyopgravet kartoffel fra baghaven er denne bombe af en flødekage en ægte klassiker.
Ved at lade den sprøde mørdej, der giver vandbakkelsen sin smukke struktur ved bagningen, svæve over resten ligner kagen nærmest en delikat spisesvamp. På den måde understreges relationen til det jordlige forlæg.

Find alle kageplakaterne i shoppen

Kontakt på tlf 2345 8564 eller stefan@ligelinjer.dk

Har du lyst til at høre om mulighederne for at få dit eget, personlige våbenskjold, så ring eller skriv en mail, så finder vi ud af præcis, hvad der passer til dig.